Jernbaner i Athen, juli 2005
På sommerferie i Grækenland
Af John Hansen
Det følgende er ikke nogen omfattende beskrivelse af de græske jernbaner, men blot baseret på nogle timers observationer torsdag den 21. juli 2005 på Athens hovedbanegård, Athen Larissa, og den nærliggende smalsporsbanegård Athen Peloponnes, en dag på vej hjem fra familieferie på de græske Kyklader. Jeg havde ikke gjort noget research hjemmefra, men så det følgende er blot hvad jeg tilfældigt kom forbi.
Miljøpurister og andet velmenende godtfolk bør nok ikke læse videre, men stoppe her - idet jeg også beskriver glæden ved sort stinkende dieselos...!
Hovedbanegården består af 5 perronspor og ser ud til at være renoveret for nyligt. Der lå i hvert fald rester af sporrammer vest for stationen. Sporskifterne ser påfaldende”modelbaneagtige” ud, med ret korte sporskiftetunger. Både ved indkørslerne nord og syd for stationen stilles skifter i øvrigt manuelt, således er der konstant et par mand i gang med at sætte togveje! På selve stationen er i sydenden en bro hen over perronerne, hvorfra det kan lade sig gøre at tage rimelige fotos. I nordenden, ca. 5 minutters gå-afstand fra stationen er også en bro, hvor det især er muligt at tage gode fotos af nordfra kommende tog. Der er ikke som i Danmark køreplansopslag, men dog en ankomst- og afgangstavle inde på selve stationen, som viser ca. et par timers toggang. Fotografering gav mig ikke problemer her, selvom der er mange sikkerhedsvagter på perronerne. Lokomotivførerne trak blot på skuldrene når jeg spurgte om jeg måtte fotografere deres lokomotiver.
Smalsporsbanegården er meget idyllisk og et smukt gammelt bygningsværk. Men vagterne herovre sagde ”fotografering forbudt”, da jeg begyndte at hive kameraet frem. Senere på dagen, ved synet af en ”Baby-Alco” fik jeg dog kameraet frem ude i sydenden af stationen og det var der ingen som sagde noget til.
Grækenland er kendt som Alco-land, tidligere var Canadiskbyggede MLW-lokomotiver (Montreal Locomotive Works) med amerikanske Alco-motorer enerådende. De græske lokomotiver kendetegnedes tidligere ved et bogstav og efterfølgende trecifret nummer, traditionelt identificerer man de enkelte litra med det første lokomotiv i serien. I de seneste år er man dog i stedet gået over til en trecifret typebetegnelse.
Fra 1998 har man dog fået leveret 26 litra A 471, numre 471-496, fra AdTranz og yderligere 10 med ny typebetegnelse litra 220, numre 220 027-036, fra Bombardier i 2004. Disse lokomotiver er nogle kedelige summekasser, som ikke giver meget lyd fra sig, akselrækkefølge Bo'Bo' og en effekt på 2000 kW. Blandt engelske jernbaneentusiaster går de under betegnelsen ”AdTranz Junk”.
Endnu er der dog også Alco-power i brug. Man har 8 stk. litra A 501 Co'Co'-lokomotiver bygget af MLW i 1974 med en effekt på 2610 kW. Lokomotiverne er blevet moderniseret med nye motorer og omlakeret inden for de seneste år.
En lidt mindre type er A 451, 20 stk. lokomotiver ligeledes bygget af MLW i 1973 med 1985 kW effekt og akselrækkefølge Co’Co’. Disse lokomotiver er også under modernisering, men jeg var heldig at se et af de originale med Alco-motor – fantastisk: Lyden af den meget langsomtgående tomgang var dyb og gurglende, blurb-blurb-blurb, men da lokomotivføreren kørte af sted med et mindre godstog lød det superbt og der stod en vidunderlig sort sky op fra udstødningen.
Foruden lokomotivtrukne intercitytog køres også i stor udstrækning med DDR-byggede motorvogne litra 520. De har tydelige designmæssigt ligheder med andre DDR-produkter, for eksempel de østtyske personvogne type ”Halberstadt”. I tomgang kører motorerne temmelig hurtigt og giver en masse raslen og larm fra sig, men ved almindelig kørsel var der ikke meget sjov ved dem.
Fra 2003 har man fået leveret 17 stk. Stadtler GTW 2/6 motorvogne, noget kedeligt plastikskrammel. De anvendtes bl.a. mellem hovedbanegården og lufthavnen.
Endvidere så jeg et indlejet Siemens Desiro-togsæt, dem skulle man have 8 stk. af. Det var jo næsten som at være hjemme og kigge på Svendborgbanen…
De fleste passagertog som jeg så blev trukket af AdTranz-lokomotiverne og bestod af 3 ret nye blå personvogne – enkelte tog dog længere. Vognene så ud til at være leveret 2004-2005, bygget på Hellenic Shipyard (litraer Amz, ADmz, Bmz og Bmpz). Jeg så kun en enkelt ældre spisevogn, ellers var det lutter disse nye vogne som var i drift. Men det kan have været et tilfælde.
Jeg så blot to godstog med diverse østeuropæiske vogne, men har indtryk af, at Pireaus er en temmelig stor havn også i forhold til jernbanegods.
På den metersporede Peloponnes jernbane anvendes endnu 12 stk. Alco-lokomotiver litra A 9101, numre 9101-9112. De blev bygget af Alco i 1965. Men efter hvad jeg har kunnet finde ud af er man ved at ombygge dele af banen til normalspor, så det er vist desværre kun et spørgsmål om tid før disse herlige lokomotiver bliver udrangeret.
Dagens højdepunkt var så absolut ”baby-Alco” A 9103 med en rejsegodsvogn og to passagervogne på krogen, som pludselig kom tudende nordfra og havde ophold på smalsporsstationen i nogle minutter. Der var naturligvis ikke lige så meget ”skrald” i dette lokomotiv som i deres normalsporede MLW-fætre, men hvad det måske manglede i larm havde det til gengæld i charme på de smalle 1000 mm. spor.
Øvrige tog på smalsporsbanen blev kørt af Stadtler GTW 2/6’er, som desværre også havde fundet vej hertil, og af nogle MAN-byggede forholdsvist store motorvognssæt.
På smalsporsbanen holdt ret store mængder godsvogne, både lukkede vogne og tankvogne, så jeg formoder at der fortsat er (var) ret store godstransporter på banenettet.
På dette link kan hentes liste over mine observationer fra denne dag. Endvidere har jeg en artikel i støbeskeen om den travle jernbaneoverskæring ved Σεπολιωυ…
Af John Hansen
Det følgende er ikke nogen omfattende beskrivelse af de græske jernbaner, men blot baseret på nogle timers observationer torsdag den 21. juli 2005 på Athens hovedbanegård, Athen Larissa, og den nærliggende smalsporsbanegård Athen Peloponnes, en dag på vej hjem fra familieferie på de græske Kyklader. Jeg havde ikke gjort noget research hjemmefra, men så det følgende er blot hvad jeg tilfældigt kom forbi.
Miljøpurister og andet velmenende godtfolk bør nok ikke læse videre, men stoppe her - idet jeg også beskriver glæden ved sort stinkende dieselos...!
Athen Larissa:
Hovedbanegården består af 5 perronspor og ser ud til at være renoveret for nyligt. Der lå i hvert fald rester af sporrammer vest for stationen. Sporskifterne ser påfaldende”modelbaneagtige” ud, med ret korte sporskiftetunger. Både ved indkørslerne nord og syd for stationen stilles skifter i øvrigt manuelt, således er der konstant et par mand i gang med at sætte togveje! På selve stationen er i sydenden en bro hen over perronerne, hvorfra det kan lade sig gøre at tage rimelige fotos. I nordenden, ca. 5 minutters gå-afstand fra stationen er også en bro, hvor det især er muligt at tage gode fotos af nordfra kommende tog. Der er ikke som i Danmark køreplansopslag, men dog en ankomst- og afgangstavle inde på selve stationen, som viser ca. et par timers toggang. Fotografering gav mig ikke problemer her, selvom der er mange sikkerhedsvagter på perronerne. Lokomotivførerne trak blot på skuldrene når jeg spurgte om jeg måtte fotografere deres lokomotiver.
Athen Peloponnes:
Smalsporsbanegården er meget idyllisk og et smukt gammelt bygningsværk. Men vagterne herovre sagde ”fotografering forbudt”, da jeg begyndte at hive kameraet frem. Senere på dagen, ved synet af en ”Baby-Alco” fik jeg dog kameraet frem ude i sydenden af stationen og det var der ingen som sagde noget til.
Lokomotiver:
Grækenland er kendt som Alco-land, tidligere var Canadiskbyggede MLW-lokomotiver (Montreal Locomotive Works) med amerikanske Alco-motorer enerådende. De græske lokomotiver kendetegnedes tidligere ved et bogstav og efterfølgende trecifret nummer, traditionelt identificerer man de enkelte litra med det første lokomotiv i serien. I de seneste år er man dog i stedet gået over til en trecifret typebetegnelse.
Fra 1998 har man dog fået leveret 26 litra A 471, numre 471-496, fra AdTranz og yderligere 10 med ny typebetegnelse litra 220, numre 220 027-036, fra Bombardier i 2004. Disse lokomotiver er nogle kedelige summekasser, som ikke giver meget lyd fra sig, akselrækkefølge Bo'Bo' og en effekt på 2000 kW. Blandt engelske jernbaneentusiaster går de under betegnelsen ”AdTranz Junk”.
Endnu er der dog også Alco-power i brug. Man har 8 stk. litra A 501 Co'Co'-lokomotiver bygget af MLW i 1974 med en effekt på 2610 kW. Lokomotiverne er blevet moderniseret med nye motorer og omlakeret inden for de seneste år.
En lidt mindre type er A 451, 20 stk. lokomotiver ligeledes bygget af MLW i 1973 med 1985 kW effekt og akselrækkefølge Co’Co’. Disse lokomotiver er også under modernisering, men jeg var heldig at se et af de originale med Alco-motor – fantastisk: Lyden af den meget langsomtgående tomgang var dyb og gurglende, blurb-blurb-blurb, men da lokomotivføreren kørte af sted med et mindre godstog lød det superbt og der stod en vidunderlig sort sky op fra udstødningen.
Motorvogne:
Foruden lokomotivtrukne intercitytog køres også i stor udstrækning med DDR-byggede motorvogne litra 520. De har tydelige designmæssigt ligheder med andre DDR-produkter, for eksempel de østtyske personvogne type ”Halberstadt”. I tomgang kører motorerne temmelig hurtigt og giver en masse raslen og larm fra sig, men ved almindelig kørsel var der ikke meget sjov ved dem.
Fra 2003 har man fået leveret 17 stk. Stadtler GTW 2/6 motorvogne, noget kedeligt plastikskrammel. De anvendtes bl.a. mellem hovedbanegården og lufthavnen.
Endvidere så jeg et indlejet Siemens Desiro-togsæt, dem skulle man have 8 stk. af. Det var jo næsten som at være hjemme og kigge på Svendborgbanen…
Persontrafik:
De fleste passagertog som jeg så blev trukket af AdTranz-lokomotiverne og bestod af 3 ret nye blå personvogne – enkelte tog dog længere. Vognene så ud til at være leveret 2004-2005, bygget på Hellenic Shipyard (litraer Amz, ADmz, Bmz og Bmpz). Jeg så kun en enkelt ældre spisevogn, ellers var det lutter disse nye vogne som var i drift. Men det kan have været et tilfælde.
Godstrafik:
Jeg så blot to godstog med diverse østeuropæiske vogne, men har indtryk af, at Pireaus er en temmelig stor havn også i forhold til jernbanegods.
Smalspor:
På den metersporede Peloponnes jernbane anvendes endnu 12 stk. Alco-lokomotiver litra A 9101, numre 9101-9112. De blev bygget af Alco i 1965. Men efter hvad jeg har kunnet finde ud af er man ved at ombygge dele af banen til normalspor, så det er vist desværre kun et spørgsmål om tid før disse herlige lokomotiver bliver udrangeret.
Dagens højdepunkt var så absolut ”baby-Alco” A 9103 med en rejsegodsvogn og to passagervogne på krogen, som pludselig kom tudende nordfra og havde ophold på smalsporsstationen i nogle minutter. Der var naturligvis ikke lige så meget ”skrald” i dette lokomotiv som i deres normalsporede MLW-fætre, men hvad det måske manglede i larm havde det til gengæld i charme på de smalle 1000 mm. spor.
Øvrige tog på smalsporsbanen blev kørt af Stadtler GTW 2/6’er, som desværre også havde fundet vej hertil, og af nogle MAN-byggede forholdsvist store motorvognssæt.
På smalsporsbanen holdt ret store mængder godsvogne, både lukkede vogne og tankvogne, så jeg formoder at der fortsat er (var) ret store godstransporter på banenettet.
På dette link kan hentes liste over mine observationer fra denne dag. Endvidere har jeg en artikel i støbeskeen om den travle jernbaneoverskæring ved Σεπολιωυ…