Ugens foto arkiv 2017
De fleste uger præsenteres et nyt (eller gammelt) foto på forsiden af Railorama. Herunder er arkiv over de hidtil bragte forsidebilleder. Der er dog enkelte "huller", hvor der af den ene eller anden grund ikke er blevet opdateret med nyt billede i de(n) pågældende uge(r).
Nu nærmer efteråret sig: Hector Rail 241.006 + 241.001 passerer Odense med HG 36711 (Phm-Pa) i smukt september-lys.
I Padborg kan man se mange forskellige spændende tyske lokomotiver. På billedet ses TXL/MRCE ES 64 U2-060 aka 91 80 6182 560-3 D-DISPO holdende i sydenden af stationen, i farvestrålende bemaling for "Tag der Maueröffnung".
På Lollandsbanen blev Grænges 2. station ibrugtaget i 1920. På billedet, taget en sommeraften i juni 1986, ses stationsbygningen knapt et år inden den blev nedrevet i starten af 1987 og erstattet af en simpel, men langt mere vedligeholdelsesvenlig, ventebygning.
DB 218 329-1 med dobbeltdækkerstamme som RE 21925 (Flensburg-Kiel). Dette tog er lokomotivtrukkent i anledning af Kieler Woche, normalt ser man ellers kun motorvogne på strækningen.
På Lokalbanens strækninger på Stevns, den tidligere Østbanen, anvendes udelukkende Lint-motorvogne til passagerdriften. På billedet ses Lokaltog 2034/2134 på vej mod Hårlev/Køge, netop efter at toget har forladt Varpelev station.
Moderne havnebane: DBAG 261 098-8 rangerer på Schwedenkai i Kiel med kombivogne med trailere og containere, som er kommet med færgen "Stena Scandinavia" fra Göteborg.
Se også Modern Rail DK's Youtube-video "Rangering på havnen i Kiel" og oprangeringen på Baneforum.dk.
Se også Modern Rail DK's Youtube-video "Rangering på havnen i Kiel" og oprangeringen på Baneforum.dk.
DBSRS EG 3105 med vestgående godstog set mellem Odense og Holmstrup efter let snefald i vinteren 2016.
De første vogne op mod lokomotivet er åbne coilsvogne litra Sahmms-t 710 fra Sverige, et syn som ellers ikke har været almindeligt tidligere.
De første vogne op mod lokomotivet er åbne coilsvogne litra Sahmms-t 710 fra Sverige, et syn som ellers ikke har været almindeligt tidligere.
Langelandsbanen, med hovedstrækningen mellem Rudkøbing og Bagenkop og sidebanen fra Skrøbelev til Spodsbjerg blev nedlagt i 1962.
Banens stationsbygninger eksisterer den dag i dag og minder om fordums tid. Således også stationsbygningen i Bagenkop, som ses på billedet fra sommeren 2011. Flere billeder af den nydelige bygning kan ses her.

Også for 23 år siden var februar måned grå og diset... som det ses på denne uges foto af DSB MZ 1430 som ankommer til Næstved for overhaling med et nordgående godstog med vekselladvogne.
DSB anskaffede i midten af 1980'erne Y-tog til brug på "Lille Nord", for derved at kunne anvende værkstedsfaciliteter i samarbejde med privatbanerne i området, frem for at skulle køre tomtog til København for service på togene.
På billedet ses DSB ML 4906 + FL 7901 + FL 7904 + ML 4907 ankomme til Snekkersten fra Helsingør med tog til Hillerød i oktober 1993.
På billedet ses DSB ML 4906 + FL 7901 + FL 7904 + ML 4907 ankomme til Snekkersten fra Helsingør med tog til Hillerød i oktober 1993.
I trist og tåget vejr passerer DB Cargo Scandinavias EG 3101 Kolding med et sydgående godstog. Vinteren 2016/17 har ikke budt på meget sne endnu - men det har været gråt vejr til gengæld!
DSB MM 7634 + FS 7134 holdende på Frederiksberg station med S-tog linje M til Hellerup i februar 1994.
Området er i dag helt forandret, idet der er opført et indkøbscenter hvor stationen lå, mens Metroen har station i undergrunden.
Området er i dag helt forandret, idet der er opført et indkøbscenter hvor stationen lå, mens Metroen har station i undergrunden.
Anvendelsen af DSB's aldrende MR/MRD-togsæt mellem Næstved og Roskilde via Køge ophørte i princippet ved køreplansskiftet i december 2016. Siden har kun enkelte tog været fremført med Motorregionaltog, efter at litra MQ er blevet indsat.
I oktober 1990 kunne MR 4011 ses bagerst i et tog i Gadstrup mod Roskilde en lørdag eftermiddag.
I oktober 1990 kunne MR 4011 ses bagerst i et tog i Gadstrup mod Roskilde en lørdag eftermiddag.