Danmark
Prose rapport om IC4/IC2
DSB har hyret det schweiziske konsulentfirma Prose i samarbejde med eksperter fra de schweiziske jernbaner (SBB), til at undersøge IC4 og IC2 togene for at belyse, om det stadig vil være økonomisk og risikomæssigt forsvarligt at fortsætte arbejdet med at bringe togsættene op på et niveau, hvor de kan indsættes i landsdelstrafikken.
Det konkluderes i rapporten, at IC4 og IC2 kan bringes til at fungere som danskernes intercitytog. Prisen vil være 112 mio. kr., hvoreter 74 IC4-togsæt vil kunne køre i 2019 - 13 år efter at leverancen af de 83 bestilte togsæt skulle have været afsluttet. Beløbet omfatter dog ikke lønninger (der anbefales ansættelse af yderligere mindst 50 mand til vedligehold - en ikke udbetydelig udgift!), ligesom det ikke dækker udgifter til at få de 23 om muligt endnu mere problemfyldte IC2-togsæt til at fungere.
Der gemmer sig dog en række usikkerhedsfaktorer, idet man i ovennævnte beløb ikke har indregnet risikoen for udskiftning af togsættenes motorer og aksler, hvilket der i rapporten peges på som et absolut muligt scenarie.
Endvidere konkluderes togsættene uegnede til regionaltrafik pga. de få døre - selvom hovedparten af togsættene som i dag er i drift netop er at finde som regionaltog mellem Århus og Esbjerg, på strækningerne i Vendsyssel samt mellem København H. og Kalundborg.
Rapporten er at finde på dsb.dk.
På trods af de egentligt positive tilbagemeldinger i rapporten synes der efterfølgende at være politisk interesse for, at DSB undersøger hvilke alternativer man kan finde til erstatning for IC4. DSB har ikke meldt noget ud på basis af den af DSB selv bestilte rapport, men afventer bestyrelsesmøde i den kommende uge.
(jh) 05.12.2014
Sidste nattog
Nattogsforbindelsen fra København gennem Danmark til Amsterdam, Prag og Basel og vise versa i form af togparret CNL 472/473 kørte for sidste gang 2.-3. november 2014.
Sidste nattog med flagsmykket DSB EA 3022.
DSB EA 3022 havde æren af at trække de sidste tog og var i den anledning flagsmykket på turen 03.11.2014 fra Padborg til København H.
Oprangeringen på det sidste tog var DSB EA 3022 + 61 80 50-91 011-5 Bvcmz248.5 + CZ-CD 61 54 72-91 010-3 WLABmz + D-DB 61 80 72-90 015-1 WLABmz173.1 + CH-DB 61 85 50-91 007-8 Bvcmz248.5 + D-DB 51 80 84-90 208-0 Bomdz236.9 + CH-DB 61 85 50-91 019-3 Bvcmz248.5 + D-DB 61 80 59-90 041-4 Bvcmbz249.1 + D-DB 61 80 72-90 007-8 WLABmz173.1 + D-DB 51 80 84-90 206-4 Bomdz236.9 + CH-DB 61 85 50-91 018-5 Bvcmz248.5 + D-DB 61 80 59-90 049-7 Bvcmbz249.1.
Allersidste løb med nattogsstammen blev med tomt materiel i toget M 6401 (afg. Kh 17.03 - an. Pa 20.47) den 03.11.2014.
En epoke og en langvarig tradition er dermed slut: Det var sidste lokomotivtrukne internationale persontog i Danmark!
Sidste nattog mod Tyskland, 02.11.2014.
Nattogparret blev oprindeligt indført i forbindelse med åbningen af den faste Storebæltsforbindelse i 1997, dengang kørte toget som EN 482/483. 17 år nåede det at vare. Sic transit gloria mundi.
(jh) 03.11.2014
Hjælpevognstjenesten overgår fra DSB til Banedanmark
Hjælpevognstjenesten vil fra 1. januar 2015 administrativt overgå fra DSB til Banedanmark. Med flere forskellige operatører på jernbanen, er der også flere forskellige jernbanevirksomheder, som kan komme ud for et havari eller en afsporing. Derfor anser både DSB og Banedanmark det som et naturligt skridt.
Organisatorisk kommer hjælpevognstjenesten til at ligge under Banedanmarks Maskinstationen i Roskilde, men fysisk bliver medarbejderne og materiellet ved Godsbanegårdens Maskindepot på Otto Busses Vej i København.
Hjælpevognstjenesten rykker ud omkring 100 gange om året. Langt størsteparten hændelserne skyldes nedbrudt materiel, resten er afsporinger.
Vognparken består af et stort Effer DSB 3000 tovejskøretøj, bestående af en Scania R620 lastvogn med tilhørende blokvogn og kran anskaffet i 2009, samt to mindre tovejskøretøjer baseret på Scania P124C-400, såkaldte "Bane-Vej-Køretøjer", som dog står foran en udskiftning. De bliver til foråret erstattet af større vogne. For beskrivelse af disse kraner se fx. My1287.dk.
Hjælpevognstjenesten har ikke længere egentlige sporbundne køretøjer.
I alt ni mand bemander Hjælpevognen, seks i København og tre i Fredericia, og de skal kunne rykke ud med 20 minutters varsel. Der sker som udgangspunkt ikke ændringer i de eksisterende funktioner eller procedurer for varetagelsen af beredskabets opgaver.
(jh) 24.10.2014
Ny administrerende direktør for DSB
DSB meddelte 1. september 2014 at administrerende direktør Jesper T. Lok havde opsagt sin stilling for at blive chef i en global virksomhed.
DSB’s bestyrelse har nu udpeget Flemming Jensen til ny administrerende direktør for virksomheden. Han kommer fra en stilling som koncerndirektør og talsmand for SAS i Danmark, er 55 år og begyndte sin karriere i SAS i 1989. Siden 2008 har han bestridt en række ledende stillinger i flyselskabet.
I perioden 2002-2008 var han chefpilot, inden da pilot, og han er oprindeligt uddannet i Det Danske Flyvevåben.
Flemming Jensen tiltræder som adm. direktør i DSB senest den 1. maj 2015
Den nuværende direktør Jesper T. Lok fortsætter som adm. direktør for DSB frem til den 1. december 2014 og vil stå til rådighed for bestyrelsen frem til han tiltræder i ny stilling den 1. januar 2015.
Inden Jesper T. Lok kom til i 2012, sad Christian Roslev på posten i blot tre måneder. I 2011 blev daværende direktør Søren Eriksen fyret efter store problemer med DSB First.
(jh) 24.10.2014
Kraftig regn lukker strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn
Et kraftigt regnskyl med op imod 50 mm vand har natten til torsdag 16-10-2014 skyllet dæmninger væk 3 steder på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn i Vendsyssel. Det er især en 30 meter lang strækning tæt på Sindal, som volder Banedanmark problemer. Mens Banedanmark udbedrer skaderne er indsat togbusser, foreløbig også hele fredag.
Opdatering 24.10.2014: Lørdag 18.10.2014 var det atter muligt at køre tog mellem Aalborg og Hjørring, mens udbedringen af dæmningsskred ved Sindal var mere omfattende. De store vandmasser skabte tre større og tre mindre brud på to jernbanedæmninger over en strækning på ca. 700 meter vest for Sindal Station. Torsdag 23.10.2014 kunne togtrafikken igen genoptages på den nordligste del af strækningen.
Se også Banedanmarks hjemmeside, hvor der tillige kan ses billederr fra Vendsyssel.
(jh) 17.10.2014, opdateret 24.10.2014
Det siger jeg dig Egon, meget har du budt mig i alle disse år, men Det Gule Palæ, det river du ikke ned!!
Det Gule Palæ ude af drift i oktober 2012
Ud over
underskriftsindsamlingen skrives der også om Det Gule Palæ blandt andet her:
Nogenlunde sådan ville Yvonne fra Olsen-Banden vel råbe, hvis karakteren fra de elskede film var en virkelig person. Byt "Egon" ud med "BaneDanmark" eller "DSB" efter behov.
Hvis der er noget, som kan få jernbaneentusiaster og Olsen-Banden aficionados op af stolen, så er det Godsbanegårdens Post F, også kaldet Det Gule Palæ. Bygningen er udødeliggjort i filmen "Olsen Banden på sporet" (1975). Her blev kommandoposten, som ligger på sporarealet langs Enghavevej i København, kendt da Kjelds søn Børge fik arbejde på posten, der dengang var et knudepunkt for styringen af godsbanegården i København. I filmen sørger Børge for, at Egon, Benny og Kjeld kan stjæle en masse guldbarrer, transporteret væk i Pengeskabsvognen fra Franz Jäger, trukket af DSB Traktor 57.
Posten blev nedlagt i 2010 og siden har den stået i forfald og er blevet hærget af grafitti. Ingen ønsker længere at betale vedligeholdelsen, og derfor har DSB og Banedanmark valgt, at nedrivningen skal ske inden udgangen af 2014. Banedanmark ejer selve tårnet, mens DSB ejer kontorbygningen, der ligger op til.
Tyske Olsen-Banden fans har nu startet en underskriftsindsamling for bevaring af bygningen, og man kan da også undre sig over, at fx Danmarks Jernbamemuseum ikke har skyndt sig at melde sig på banen. Om ikke andet, så for i første omgang at få selve tårnet nedtaget og lagt på et fjernlager et sted.
Hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapsvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, skide socialdemokrater, elendige klamphuggere, skidesprællere, narrehatte...
Opdatering 16-10-2014: Underskriftsindsamlingen har samlet over 1.200 underskrifter på mindre end 3 dage.
Opdatering 17-10-2014: En henvendelse fra Olsen Banden Fanklub DK til Banedanmark har bragt et møde i stand med henblik på undersøgelse af mulighederne for at flytte og dermed bevare Det Gule Palæ skriver avisen BT. Nedrivningen er dermed sat midlertidigt i bero. Samtidig er underskiftsindsamlingen oppe på mere en 1.500 underskrifter.
(jh) 15.10.2014, opdateret 17.10.2014
Afsporing i Horsens
Lørdag 4. oktober 2014 omkring kl. 18.20 afsporede L 56355 i det sydlige indgangsskifte i Horsens, efter at have kørt ad venstre spor fra Hedensted, heldigvis med lav fart. Ingen af de omkring 100 passagerer i toget kom til skade, ligesom de materielle skader på selve togsættet, DSB MF 5044, var begrænsede. Passagererne kunne efterfølgende transporteres videre med bus, ligesom al øvrig togtrafik efterfølgende var lammet og erstattet med busser, indtil det afsporede tog var fjernet.
På grund af sporarbejde i det østlige hovedspor ved Horsens kørtes venstresporskørsel. Toget skulle krydse L 56354, som efter afsporingen blev spærret inde i spor 3 i Horsens. MF 5044 afsporede med forreste bogie lige syd for Horsens station, efter det kurvede sporskifte, som indgår i transversalen mellem de to hovedspor. En del af det kurvede sporskifte blev ødelagt, ligesom skinner og en række sveller skal udskiftes. Det kurvede sporskifte er meget specielt og er ikke umiddelbart lagervare, hvilket vil betyde, at sporet ikke kan anvendes foreløbigt.
Togsættet blev samme aften atter sporsat af den store mobile hjælpekran og kunne for egen kraft lunte til Aarhus for nærmere eftersyn.
En fyldig beskrivelse af hændelsen, med billeder af bjærgningen, kan ses i et indlæg på Jernbanen.dk's forum, idet læserne dog anbefales at springe visse andre indlæg med mudderkastning over.
Spærringen, tillige med at det igangværende sporarbejde skulle afsluttes, gjorde at nogle tog kørtes via Herning for at frigøre kapacitet på hovedstrækningen. Således kørtes en transport af et Øresundstog fra Bombardier i Randers til Fredericia via Herning, oprangeret CFL MX 1023 + 2 Res + BLT X32K 4347/4547 + 2 Res. Res-vognene fungerede som bremsevogne.
(jh) 07.10.2014
M/F Ærøsund på havets bund
Under stor bevågenhed af medier og nysgerrige blev den tidligere jernbanefærge M/F Ærøsund sænket ud for Ballen på Sydfyn 5. oktober 2014. Vraget skal fungere som et kunstigt rev og lokke fisk, muslinger, krabber - og dykkere - til.
M/F Ærøsund blev bygget af Husumer Schiffswerft i 1960 som nybygning nr. 1118. Færgen sejlede mellem Ærøskøbing og Svendborg, hvor den blandt andet overførte jernbanegodsvogne, og blev taget ud af drift tilbage i 1999. Hun blev herefter anvendt som restaurations- og underholdningsfærge i nogle år, og var derefter oplagt i lang tid i Svendborg, trods forskellige forsøg på bevaring.
Sænkningen har været diskuteret i flere år og er delvist kontroversiel, idet nogle frygter for forurening i forbindelse med vraget. Der skulle imidlertid være taget store forholdsregler for at undgå udslip af olie og tungmetaller fra vraget, således er også flere tons maling fjernet inden sænkningen.
(jh) 07.10.2014
IC4 får igen hastighedsbegrænsninger i løvfaldsperioden
Igen i år må DSB's udskældte IC4-togsæt kun køre 140 km/t i løvfaldsperioden 1. oktober - 30. november.
Hastighedsbegrænsningen er et resultat af, at det endnu ikke er lykkedes for DSB at dokumentere, at togsættenes bremseevne er i orden under de vejrlige forhold om efteråret. Det skyldes en episode i efteråret 2011, hvor et IC4-tog kørte forbi et stopsignal ved Marslev og derved kom faretruende tæt på at støde sammen med et godstog. Havarikommisionen konkluderede i 2013, at glatte skinner kan volde togsættene problemer. De bremser dog godt nok til at få tilladelse til at medføre passagerer, men som nævnt med en nedsat maksimalhastighed mod de normale 180 km/t.
IntercityLyn-togene IL 208, 212, 253 og 257 mellem Aarhus og København og retur får som følge af hastighedsnedsættelsen længere rejsetid, og for rejsende fra Odense giver det færre afgange at vælge imellem, idet togene mod København H i år ikke standser her i ovennævnte periode.
IC4-togsættene i løb som regionaltog i Jylland og på Sjælland bliver ikke påvirket af hastighedsnedsættelsen, idet farten i forvejen ikke normalt kommer over 140 km/t.
(jh) 01.10.2014
Sverige
Hector Rail jubilæumstog
Svenske Hector Rail fejrer 10-års jubilæum med kørsel med jubilæumstog fra Piteå i Sverige (med afgang 6 oktober 2014) til Duisburg i Tyskland (ankomst 10. oktober 2014).
Undervejs har været afholdt receptioner i toget i flere forskellige byer, i Danmark holdt toget således ved perron på København H. og Padborg i nogle timer i hver by 9. oktober 2014.
Toget igennem Danmark var oprangeret Hector Rail 241.012 + D-CBB WGm 56 80 89-40 106-7 + D-WCB 56 80 89-80 201-7 + A-HCTOR Bmz 61 81 22-90 001-1 og kørte som som HM 8049 (Kh-Pa). Blandt vognene var bl.a. en tidligere Rheingold panoramavogn.
Fotos kan fx ses på Jernbanens forum og hos Oledinesen.dk.
(jh) 10.10.2014
Tyskland
VTG overtager AAE
Det tyske vognudlejer-firma VTG, især kendt for udlejning af tankvogne, overtager det schweiziske udlejnings-firma Ahaus Alstätter Eisenbahn Holding AG for at styrke dets position som "det største europæiske vognudlejningsfirma".
AAE opererer en flåde på omkring 30.000 vogne, heraf i særdeleshed en stor mængde intermodal-vogne.
VTG har til sammenligning 50.000 vogne, som nævnt især tankvogne. Gennemsnitsalderen for AAE-vognene er 15 år, mens VTGs vogne er 23 år gamle i snit.
Også danske operatører anvender AAE-vogne, fx de dobbelte containerbærevogne indlejet af DBSRS som bruges til øltransport mellem Fredericia og Høje Tåstrup.
Se også VTG pressemeddelse.
(jh) 01.10.2014
Modeljernbaner
Apropos Nattoget: DB WLABmz173.1 og CD WLABmz fra LS Models
DB og DSB har som bekendt netop indstillet nattoget CNL 472/473. Samtidig udkommer flere af vogntyperne i toget fra LSModels.
Der er tale om den tyske vogntype WLABmz173.1 og de tilsvarende (blå) tjekkiske vogne CD WLABmz. Forbilledet blev leveret med en prototypevogn i 2000 og 41 vogne i serieleverancen i 2003 til DB, mens 12 vogne blev leveret til de tjekkiske baner. Vognene blev bygget af Siemens SGP Verkehrs-technik i Østrig. Senere overgik DB-vognene til City Night Line.
LSModels leverer sædvanligvis modeller i meget høj kvalitet, og som regel gælder det om at være hurtig og få forudbestilt vogne, hvis man vil have fingre i dem. I Danmark kan fx Odense Hobby og Modeljernbanecenter som regel skaffe LSModels produkter hjem.
Se LSModels.com for hele udvalget af nye sovevogne.
(jh) 04.11.2014
DSB personvogne litra Ag, ABg, Bg, Bgc og BDg fra Dekas/McK
På den netop overståede Hobbymesse i Valby præsenterede makkerparret Dekas/McK særdeles spændende nyheder for det kommende år: DSB's personvogne litra Ag, ABg, Bg, Bgc og BDg.
Forbilledet fremkom fra 1968 og (i særdeleshed) i starten af 1970'erne ved ombygning af de forholdsvis nye vogne litra AC, AV og CC/CD (med diverse underlitra), som blev moderniseret med endeperroner af B-vogns typen og gummivulstovergange, samt helt ny indretning. De indgik herefter i både landsdelstrafikken og som lokale vogne i internationale tog, ligesom de kunne ses i regionaltrafikken overalt i landet.
I alt blev ombygget 181 vogne, som fordelte sig som følger på de enkelte typer:
- Litra Ag: 13 stk. 1. klasses kupévogne 50 86 17-61 037-052 (ved senere ombygning til elvarme cifferlitra 50 86 17-44 xxx).
- Litra ABg: 63 stk. 1./2. klasses kupévogne 50 86 38-61 241..341 (ved senere ombygning til elvarme cifferlitra 50 86 38-44 xxx, nogle vogne senere omdannet til rene 2. klasses vogne litra Bv).
- Litra Bg: 87 stk. 2. klasses kupévogne 50 86 29-63 049..199 (ved senere ombygning til elvarme cifferlitra 50 86 29-44 xxx).
- Litra Bgc: 13 stk. liggevogne 50 86 59-64 000-012 (ved senere ombygning til elvarme cifferlitra 50 86 59-44 xxx, senere omdannet til siddevogne litra Bgx/Bg).
- Litra BDg: 5 stk. kombinerede bagage/kupévogne 50 86 82-64 111..212 (ved senere ombygning til elvarme cifferlitra 50 86 82-44 xxx). Yderligere to BDg-vogne var under ombygning, men blev aldrig færdiggjort.
De sidste vogne blev udrangeret af DSB i slutningen af 1980'erne, da de ikke længere var anvendelige, blandt andet som følge af leveringen af de nye IC3-togsæt. Nogle vogne blev overtaget af privatbanerne (HFHJ, LJ og OHJ), blandt andet havde HFHJ flere tidligere 1. klassesvogne litra Ag, ligesom Lollandsbanen opmalede 6 vogne i banens smukke farver og anvendte dem i skoletog forspændt MX-diesellokomotiver. Andre vogne overgik til DSB's tjenestevognpark og kunne ses langt op i 1990'erne.
Galleri af Ag, ABg og Bg-vogne:
 |  |  |
DSB Ag 50 86 17-44 046-8
|
DSB ABg-u 50 86 38-44 255-0
| DSB ABg 50 86 38-44 288-1
|
 |  |  |
3-meter bogie
| DSB Bg 50 86 29-44 059-7
| DSB Bg 50 86 29-44 083-7
|
Modellerne fra Dekas/McK bliver super-detaljerede med blandt andet indvendig indretning, herunder ætsede bagagenet(!), og fjedrende puffere. Prislejet vurderes at komme til at ligge omkring 550,00 kr. De skulle komme i handelen indenfor det næste års tid.
Eders redaktør husker hvordan vognene i slutningen af deres levetid blandt andet blev indsat i regionaltog mellem København H. og Nykøbing F. Pendlerne foretrak kupévogne og der var endnu ikke frigjort nok B-vogne til at dække hele behovet herfor. Særligt hen over Masnedø var det en fornøjelse at køre i Bg-vogne, hvor de lange 3-meter bogier knagede, skurede og bragede gevaldigt i den skarpe kurve hen over øen. Man var helt bange for, om vogne og spor kunne holde til det, eller om man skulle ryge ned af den høje baneskråning ;-) (mig bekendt var der dog ikke højere forekomster af afsporinger med 3-meter bogierne end de nyere Minden-Deutz bogier under B og Bn-vognene)
Der bliver i den grad noget at spare sammen til! Hele vognprogrammet og varianter forventes offentliggjort på den helt nye hjemmeside McK-h0 snarest. Se også Dekas.dk.
(jh) 04.11.2014
A.C.M.E efterårsnyheder
Italienske A.C.M.E har udsendt katalog over efterårsnyheder med indtil flere dansk-relaterede modeller iblandt.
TXL Traxx-lokomotivet 185 407 har siden starten af 2013 været anvendt til transitgodstog gennem Danmark og vil således være meget repræsentativt for moderne godstransport på hovedstrækningen mellem Øresund og Padborg.
Containerbærevognene litra Sggmrss ’90 kommer i forskellige varianter af typer udlejet til/anvendt af bl.a. Hector Rail, HUPAC og TXL - alle vogne som ses dagligt på de lange skinner i Danmark. Vognene er læsset med bl.a. "Van Dieren" og "Norfolk Line" containere og veksellad.
DSB's Hios-v øltransportvogne kommer i yderligere to varianter i sæt med to : Et hvor den ene vogn er med Tuborgs tørstige mand på vognsiderne, og et hvor den ene vogn har én gråmalet skydedør. Disse sæt er i øvrigt allerede i handlen, se fx hos Fyns Modeltog & Danske Loksounds.
Se hele nyhedskataloget på catalog.lokshop.de
(jh) 01.10.2014
