Blandt de mange vogntyper som findes i IGA er DSB's Ukkpps-vogne for sukkertransport.
Siden 1964 har Per Topp Nielsen/Dansk Jernbanearkiv samlet oplyninger om godsvogne. Fra 1983 har disse systematisk været samlet i en database og siden som et egenudviklet, selvkørende DOS-program til Windows. I mange år har dette program kunne downloades fra Dansk Jernbanearkivs hjemmeside.
En ny, html-baseret udgave af IGA er nu under udarbejdelse, i første omgang med fokus på DSB's godsvogne i drift fra 1985 og frem. Der præsenteres detaljerede vogndata og billeder af alle DSB's mange godsvognstyper.
IGA findes på dansk-jernbanearkiv.dk, vælg "Fortsæt", "Godsvogne i Europa", "IGA v.2 UIC 1965-2006", "DSB" og herefter "DSB Godsvogne 1985-2014 (IGA)". Da siderne er opbygget i frames, kan der ikke linkes direkte hertil, men det burde være rimeligt selvforklarende at finde frem til.
De mange andre oplysninger på hjemmesiden kan det i øvrigt også varmt anbefales at fordybe sig i. (jh) 28.05.2014
Slut med CityNightLine fra/til Danmark fra december 2014
Kørslen med de bekvemme sove- og liggevogne i EN 473 ophører i december 2014.
Ved køreplansskiftet K 15 i december 2014 ophører nattogene EN 472/473 fra/til det sydlige udland. CityNightLine-togene blev indført ved indvielsen af den faste Storebæltsforbindelse og forbinder København H, Roskilde, Odense, Kolding, Padborg og Hamborg, hvorfra der er videre forbindelse til Basel, Amsterdam og Prag.
Manglende belægning i vinterhalvåret sammenholdt med udfordringer pga. sporarbejde i de kommende år gør, at DSB og DB Fernverkehr har valgt at nedlægge togene.
Togene, som foruden sove- og liggevogne også medfører spisevogn, bliver fortrinsvist anvendt af turister, men disse må nu finde andre, mindre bekvemme tog at rejse med.
Samtidig er det de sidste tog, hvortil DSB anvender de elektriske EA-lokomotiver, men disse vil dog fremover - efter modernisering - blive anvendt til regionaltog med dobbeltdækkervogne på Sjælland. (jh) 28.05.2014
Togfondsprojekter bliver skudt i gang før tid
Regeringen har sammen med SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten besluttet at fremrykke investeringer i Togfonden for 3,3 mia. kroner. Det betyder, at en række projekter i Togfonden bliver færdig før tid, og samtidig betyder det op mod 2500 flere arbejdspladser frem mod 2020.
Med den nye tidsplan for Togfond DK er der afsat i alt ca. 5,1 mia. til anlægsaktiviteter m.v. før 2020.
Tidsplanen vil blandt andet betyde
Hastighedsopgradering og forberedelse til elektrificering mellem Langå-Aalborg bliver fremrykket fra 2020-2024 til 2018-2019.
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved bliver fremrykket fra 2020-2024 til 2015-2016.
Arbejde med overkørsler m.v. på regionalbaner som forberedelse til de regionale hastighedsopgraderinger bliver fremrykket fra 2020-2024 til 2016-20.
Kapacitetsudvidelser m.v. af Aarhus H bliver fremrykket fra 2020-2024 til 2016-18.
Tidligere opstart af hastighedsopgradering og elektrificering mellem Fredericia-Langå bliver fremrykket fra 2020-2024 til før 2020.
Nyt baneanlæg over Vestfyn bliver fremrykket fra 2020-2024 til 2018-23, hvilket betyder, at der hurtigere kan etableres timeplan mellem Odense-Esbjerg.
Med den nye tidsplan er togfondsprojekterne samtidig blevet bedre koordineret med andre baneprojekter, som er i gang eller venter de kommende år. Det gælder bl.a. Signalprogrammet og den nye bane mellem København-Ringsted, (jh) 28.05.2014
K 74 40 år
K 74 var betegnelsen for sommerkøreplanen som trådte i kraft søndag 26. maj 1974 og indvarslede en ny tid for DSB, med indførelsen af Intercitytogene i landsdelstrafikken.
Der indførtes faste minuttal for afgangene, B-vogns-materielet blev moderniseret med 6 i stedet for 8 siddepladser i hver kupé og to nye, moderne færger, M/F Dronning Margrethe og M/F Prins Henrik, blev indsat på Storebæltsoverfarten.
Samtidig kom Danmark for første gang på Trans Europ Express nettet med det internationale TEE Merkur, som kun medførte 1. klasse.
Faste minuttal er noget som vi har vænnet os til og finder helt almindeligt i dag, men det var altså ganske revolutionerende for DSB for 40 år siden - nærmest en lige så stor omvæltning som åbningen af Lillebæltsbroen i 1935 og den senere Storebæltsbro i 1997. (jh) 26.05.2014
Nedrivning af broer på Falster og Lolland i Kr. Himmelfartsferien
En af de broer som rives ned er broen for Tårngade i Eskilstrup, som ses i baggrunden af dette billede fra 1988.
I forbindelse med udbygningen af Fehmernbælt-forbindelsen, og herunder opgraderingen af den eksisterende jernbanestrækning mellem Ringsted og Holeby, går Banedanmark nu i gang med nedrivning af tre broer på Falster og Lolland. Nedrivningen af broerne er en del af de første anlægsaktiviteter, der består af ombygning af i alt 18 broer.
I forbindelse med nedrivningerne vil strækningen fra Orehoved og sydover til Nykøbing F. og Rødby Færge være spærret, hvorfor der indsættes busser fra en midlertidig station i Orehoved. Der er her anlagt ny perron i det vestlige spor, syd for stationsbygningen.
De tre broer, der i første omgang bliver revet ned, er broerne ved Tårngade i Eskilstrup, Hulemosevej i Nykøbing Falster og på Errindlevvej ved Errindlev.
De tre nye ombyggede broer forventes klar i maj 2015. Nedrivning og genopbygning af de resterende broer begynder i efteråret 2014 og Banedanmark forventer, at alle 18 broer er bygget om i sommeren 2016.
I alt skal mere end 100 broer ombygges på hele strækningen mellem Ringsted og Holeby frem mod 2021, hvor banen forventes at stå færdig.
De Danske Sukkerfabrikker Schöma-rangertraktor til Gedser Remise
Nordic Sugar har allerede i eftersommeren 2013 overdraget Schöma-rangertraktoren fra Sakskøbing Sukkerfabrik til Jernbanemuseet Gedser Remise. Transporten fra Sakskøbing til Gedser havde man først håbet var mulig ad skinnevejen, men da dette ikke kunne lade sig gøre pga. manglende tilladelser, blev traktoren i stedet overført på blokvogn 21. maj 2014.
DDS-Schöma traktoren i Sakskøbing, 8. september 2012.
Traktoren vil i første omgang blive anvendt til rangering ved remisen i selve Gedser, men man håber tillige i fremtiden at kunne anvende den til kørsel på Gedserbanen.
Traktoren blev bygget af Schöma som fabriksnummer 3135 i 1970 til Triangel Vereinigte Spannplaten Werke, Gifhorn, Tyskland. I 1988/89 blev den købt af De Danske Sukkerfabrikker til anvendelse ved sukkerlageret i Københavns Sydhavn. Da trafikken hertil ophørte i 1992 blev traktoren overført til Sakskøbing. De sidste mange år har den dog blot holdt uvirksom, men dog køreklar, hen.
Bombardier lukker i Randers - efter 155 år er det slut med mulighederne for jernbaneproduktion i Danmark
Canadiske Bombardier indstiller nu produktionen i Randers i det, som virksomheden kalder en omstrukturering af firmaets aktiviteter. De 45 ansatte på fabrikken i Randers er blevet fyret. Virksomhedens afdeling i København, som bl.a. udvikler signalløsninger, vil fortsat bestå.
Bombardier Transportation Denmark A/S er resterne af den engang så kendte jernbanematerielfabrik Scandia, som har leveret mange tusinder stykker materiel til primært danske jernbaner. Produktionen på stedet blev indledt af Hvide Mølle i 1859, som senere blev til Randers Jernbanevogn Fabrik og fra 1876 Scandia A/S. I slutningen af 1980'erne blev virksomheden fusioneret med ABB og kom til at hedde ABB Scandia A/S, for så i 1996 at blive overtaget af ADtranz. I I 2001 blev ADtranz solgt til Bombardier.
Siden produktionen af IC3 og IR4-togene til DSB, samt privatbanernes IC2-variant heraf i slutningen af 1980'erne og 1990'erne har der ikke været egentlig nyproduktion på fabrikken, men dog betydelige renoveringsprojekter af bl.a. hollandske togsæt og ombygning af Green Cargo T44-diesellokomotiver. Desuden har der været foretaget diverse (gen-)opbygninger af ødelagte togsæt. Men nu er det altså forbi.
En epoke er slut i dansk industrihistorie! (jh) 23.04.2014
Masnedsundbroen påsejlet
Masnedsundbroen blev sent på aftenen 13-04-2014 påsejlet og beskadiget, så togtrafikken over broen måtte indstilles og erstattes af busser.
Under en manøvre i Masnedø havn ved Vordingborg ramte det britisk indregistrerede skib "Karla C" broen og en bropille, hvorved skibet fik en del skader, ligesom skinner på broen blev beskadiget. Banedanmark måtte også foretage afhugning af beton i toppen af bropillen for at kunne vurdere, hvilke skader der var sket.
Heldigvis viste undersøgelserne, at skaderne ikke var så voldsomme som først frygtet.
En række lokomotiver og togsæt blev spærret inde i Nykøbing F. efter påsejlingen og kunne først køres over broen med forsigtighed 16-04-2014. Dagen efter kunne trafikken genoptages med hastighedsbegrænsning på 40 km/t ved passage af broen.
I forbindelse med etableringen af Femernbæltforbindelsen vil broen i øvrigt blive erstattet af en dobbeltsporet jernbanebro, hvorefter klapbroen vil blive låst fast og udelukkende anvendt til vejtrafik.
Yderligere information om og billeder af skaderne fra påsejlingen kan findes på temasider på Bane.dk. (jh) 22.04.2014
Det arkitektonisk fantastisk fine tårn har af flere omgange været forsøgt solgt af Banedanmark, men uden held. Allerede tilbage i 2008 var der planer om nedrivning, idet Banedanmark heller ikke dengang havde økonomi til at vedligeholde tårnet. Dengang blev det undersøgt hos Kolding Kommune, om tårnet var bevaringsværdigt, hvilket det ifølge svar fra Kulturarvstyrelsen ikke er.
Det er sørgeligt og skammeligt, at der ikke i Danmark er økonomi til at bevare jernbane-kulturarven for fremtidige generationer!
Om emnet jernbanevandtårne kan fx læses på My1287.dk. (jh) 22.04.2014
Nørreport genåbnet for fjerntog
Efter 8 måneders renovering kører der fra 22-04-2014 atter fjerntog fra Nørreport - Danmarks travleste station.
Der er lavet en omfattende fornyelse af hele perronen, med nyt loft, nyt granitgulv og ny, lys beklædning på vægge og søjler. Også belysningen er forbedret. Derudover er hele ventilationsanlægget skiftet ud på fjerntogsperronen, som har været voldsomt udskældt for partikelforurening fra ME-diesellokomotiverne.
Det er Københavns Kommune, DSB og Banedanmark, som i fællesskab ombygger Nørreport. Hele ombygningen står færdig ved årsskiftet 2014-15. (jh) 22.04.2014
Tysk Nohab-tur til Danmark aflyst
Den planlagte tur med i alt 7 GM-lokomotiver fra Nürnberg til Danmark i dagene 28.05 til 01.06.2014 er desværre blevet aflyst pga. for få tilmeldinger. Turen skulle have fejret 60-års jubilæet for det første MY-lokomotiv.
Programmet kan stadig ses på www.nohab-gm.de. (jh) 17.04.2014
Polen
Måske slut med damp i Wolsztyn
Kørslen med planmæssig damp-drift i persontog på strækningerne omkring Wolsztyn i Polen er ophørt med udgangen af marts måned 2014. PKP Cargo, som har stået for kørslerne, har ikke kunne få den fortsatte drift finansieret, hvorfor driften er indstillet og overtaget af skinnebusser.
Nye oplysninger tyder dog på, at kommunale myndigheder og PKP Cargo er kommet nærmere en aftale om igen at starte dampdriften op i maj måned 2014. (jh) 22.04.2014
Modeljernbaner
Movia-bus fra Rietze
Den tyske modelbil-fabrikant Rietze kommer til sommer med en model af en dansk moderne Mercedes Citaro Euro 6 ´ 12 bus i skala 1:87.
Den Moviagule bus er formodentlig en model af en af Anchersens busser i nummerserien 3255-3257 leveret i 2013, omend det ikke umiddelbart fremgår af nyhedsprospektet på Rietzes hjemmeside.
En oversigt over alle virkelighedens Citaro-busser leveret til Danmark kan ses på Danskebusser.dk. (jh) 22.04.2014
