CFL Cargo Danmark bliver til VIKING-Rail
Fra 1. januar 2023 er det hidtidige CFL Cargo Danmark blevet til VIKING-Rail (VKM: VIK). Ledende medarbejdere har købt aktiviteterne, som i øvrigt forventes at fortsætte uændret, både i forhold til transport- og værkstedsopgaver. Base for aktiviteterne vil fortsat være på værkstedet i Padborg.
Selskabet ejer en række GM-diesellokomotiver, som fortsat anvendes i drift:
- VIK MX 1023 (Nohab 2463/1961)
- VIK MX 1029 (Nohab 2469/1961)
- VIK MY 1146 (Nohab 2597/1964)
- VIK 1831 (BN 1963)
- VIK 1832 (BN 1963)
- VIK 1833 (BN 1964)
- VIK 1834 (BN 1964)
- VIK 1835 (BN 1964)
(jh) 27.01.2023
DB IC1-vogne til København
DSB har som bekendt indlejet en række IC-vogne af første generation fra Deutsche Bahn til anvendelse i de internationale tog mellem København H. og Hamburg, indtil leveringen af nye Talgo vognsæt bliver en realitet.
Togene vil efter planen blive kørt af DSB's litra EB Vectron-lokomotiver fra april 2023.
Grunden til at indleje vognene er mulighed for at frigive MF-togsæt til indbygning af ECTS, for brug med det nye signalsystem. Efter indbygning heraf vil disse togsæt til gengæld ikke længere kunne anvendes i Tyskland.
Det første vognsæt blev transporteret fra Padborg til København 13.01.2023, af hensyn til personale-indøvelse på Belvedere.
Toget kørte som M 6078 (Pa-Kh), trukket af DSB EB 3203 og bestod af følgende vogne:
D-DB 61 80 19-91 105-5 Avmmz106.1
D-DB 61 80 21-90 360-3 Bvmsz186.3
D-DB 61 80 21-91 535-9 Bvmmz188.1
D-DB 61 80 20-91 301-7 Bpmz294.3
D-DB 61 80 20-91 561-6 Bpmz295.5
D-DB 61 80 29-91 718-3 Bpmbz294.7
D-DB 61 80 84-91 105-5 Bpmmbdz284.1
(jh) 21.01.2023